3D-lyd uden hovedtelefoner

Stevens billede
Af Steven den 14. jun 2016. Ting vi har set

Binaural lyd er ikke ny. God binaural lyd på højttalere er en nyhed.

Stereo i 1890'ernes Paris. Ren magi. Som at være der selv.

Binaural lyd er sådan noget 3D-lyd. Hvis du ikke kender det: prøv denne demo og forklaring med hovedtelefoner på.

Binaural lyd har fået en lille renæssance (3D audio, binaural 3D) efter optageudstyret er blevet billigere og folk er begyndt at tilbringe en større del af deres liv med hovedtelefoner på.

Nuvel. Med lidt smart signalbehandling og et videokamera, der følger lytterens hovedbevægelser, kan en enkelt lytter også få 3D-effekten med et par højttalere.

Bacch-SP er det kluntede navn til den ny teknologi og den roses i både Soundstage og Stereophile. Klik og læs. Det er ganske interessant.

Min konklusion: vent lige en stund med de der 7.2- og 9.2-surroundsystemer. Måske vil to store højttalere og smart software med tiden kunne tilfredsstille dine og familiens behov. Selvom det selvfølgelig ikke er så fedt, at man skal overvåges af et videokamera, for at få den bedst mulige lyd.

- I mellemtiden kan man få 3D tv uden at skulle have særlige briller på eller overvåges af videokamera. Effekten er dog ikke så overvældende.

Tilføj kommentar

Registrer/login med

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.

Log ind eller registrer dig for at lægge konstruktive kommentarer.