Optag let fra DR med TV4ever

Stevens billede
Af Steven den 30. nov 2015. Guide

TV4ever er en Chrome-app, der gør det så let at optage tv, at selv din gamle mor og bedstemor kan finde ud af det.

Der er to indledende skridt.

  1. Skift til Chrome-browseren NU. TV4ever virker kun i Chrome.
  2. Anskaf dig TV4ever-app'en i Chrome Webshop (der er et link til app'en længst nede)

Sådan optager du fra DR«

Apps-knappen er øverst til venstre. Første punkt på bogmærkelinjen.

Når du vil optage fra fx. DR, tænder du for din Chrome og trykker på Apps-knappen øverst til venstre. Den ligger lige under browserens pil tilbage-knap. Kan du ikke se Apps-knappen, tryk CTRL+SHIFT+B.

Du får nu en oversigt over dine Chrome-apps.

Tryk på TV4ever.

Voila! TV4forever bruser frem og viser DRs hjemmeside i sit eget lille vindue.

Vælg program, tryk optag«

Find programmet.
Tryk optag og gem.
Se programmet blive optaget i bidder.

Find et program på DRs hjemmeside. Rockefeller-bedrageren kan anbefales på det varmeste.

Ude til venstre fremkommer en omtale af programmet og øverst på siden toner en stor, venlig OqipO-blå optageknap frem.

Tryk optag og gem programmet.

Det suser nu ned til dig i bidder.

Afspil de programmer, du har optaget«

Du optager programmerne i formatet ts. Ts står for transport stream.

VLC, verdens bedste videoafspiller, afspiller den slags perfekt. Det gør mange mediabokse også, fx WD TV Live. Så kan man se optagelserne på tv'et.

Hvis du vil, kan du også omdøbe den optagne udsendelse til .mp4. Den skal nok lade sig afspille af de fleste moderne programmer.

Optag live-tv fra DR«

Live! Husk nu at trykke på optageknappen.

DR har også fem kanaler med Live-tv. Dem optager man på cirka samme måde.

Klk dig frem til den ønskede kanal og sæt så start- og sluttidspunkt fro optagelsen. Ligesom på en gammeldags video- eller harddiskoptager.

Så længe at du ikke lukker TV4ever eller computeren vil programmet blive optaget.

Du kan sagtens optage flere programmer sideløbende.

Optagelsen er som altid i ts-format og VLC afspiller det med fynd, klem og fornøjelse.

Optag fra SVT«

Nææh, så kan man også optage Knausgaard.

TV4ever kan også optage fra Sveriges Television.

Den del af Svensk stats-tvs programmer, der kan ses i Danmark, kan også optages.

Får man Internet via udbyderen 3, kan man sandsynligvis se alle programmer online. Bruger man Waoo er mange af programmerne regionslåst.

Vejen til de svenske programmer går via app'ens adresselinje. Der hvor der plejer at stå dr.dk, skal der bare stå svtplay.se

Lær mere om det ved at trykke på Info-knappen (et I, lige mellem pil frem- og Hjem-knapperne i app'en).

Kan man optage fra flere kanaler?«

Klik engang imellem på Info-knappen øverst i midten for at se hvilke kanaler, der understøttes.

Da TV4ever sprang ind i Chrome Webshop kunne det kun optage fra dansk, svensk og norsk tv. Men flere kanaler kommer løbende til.

Det kan man læse mere om ved at trykke på den lille Info-knap øverst i midten af TV4ever-app'en.

Avanceret omgang med TV4ever«

TV4ever kan også hjælpe til med krypterede programmer og undertekster.

Men den slags må du læse om i Sådan optager du fra DR (AdobeHDS-metoden) og Sådan styrer du undertekster.

Se det demonstreret«

Du kan se TV4ever i aktion på 1 minut. Slå ørerne ud og vælg fuldskærm. Det går hurtigt!

VLC Media Player

Afspiller formater
mp3, Flac, mp4, flv, mkv, avi, ts... Alle!
Fås til
Windows, Linux, Mac, Android, Chrome OS, iOs, OS/2.. mfl.

Kommentarer

Stevens billede

DR sender faktisk ret tit gode film. De skal dog optages live med tidsindstilling.
http://www.scope.dk/aktuelitv.php?kanal1=on&kanal2=on&kanal13=on&kanal14...

Hej.

Har i mulighed for at lave en ligende addon til firefox??

Martin Ls billede

Et tilsvarende addon til Firefox er ikke lige på trapperne, da det kræver meget arbejde.

Men jeg ved, at der er ændringer på vej i FF så den kan dele extensions med Chrome. Så det bliver nok løsningen!

Video Downloadhelper gør et fint job i firefox ved download af DRs udsendelser

Hvad gør jeg når lyden hakker i de hentede serier?

Stevens billede

Lyden burde ikke hakke, hvis du afspiller det optagne med en frisk VLC. Prøv evt. at afspille på en anden maskine.

Martin Ls billede

Du kan også prøve en anden afspiller. Billede og lyd "kommer ned" på samme tid, så hvis billedet er OK, er der ikke noget galt med selve videofilerne.

Tak for hurtige svar :)
Jeg prøver mig frem med en anden afspiller, da billedet umiddelbart ikke fejler noget.

Fantastisk mulighed - tak for den! Vil det være uhyre besværligt at have en option, der gemmer filen i mkv frem for ts - det ville være en stor hjælp?

Martin Ls billede

Det vil kræve et meget stort udviklingsarbejde at understøtte MKV eller i det hele taget andre formater. TS-formatet er det originale format, så det kan gemmes uden yderligere konvertering. Selv om det kunne lade sig gøre, er jeg ikke sikker på at det vil kunne køre med en fornuftig hastighed. Det er dog let nok at konvertere videoerne med eksterne programmer som fx Handbrake. Det kommer der givetvis en artikel om her på Oqipo!
Nu skriver jeg godt nok at der ikke umiddelbart vil kunne understøttes andre formater. Det er dog ikke helt korrekt, for der kommer snart mulighed for at vælge mellem TS og FLV formatet ligesom langt flere sites vil blive understøttet.

Jeg har nogle udsendelser ved Dr1 jeg jeg ikke kan optage, Jeg får bare beskeden "Programmer kan ikke optages pga. kryptering. Brug Kommandolinjen" Hvordan bruger jeg den

Når jeg åbner min kommandolinje så får jeg

php AdobeHDS.php --delete --manifest "http://drod03k-vh.akamaihd.net/z/dk/encrypted/streaming/ce/569663a86187a... --outfile de-foerste-mennesker-amerika.flv

Hvordan kan jeg bruge det til noget. ??

Martin Ls billede

Vi har lavet en vejledning til hvordan du bruger kommandolinjen her:

http://oqipo.dk/saadan-optager-du-kompliceret-tv

Jeg løber ind i problemer bare ved det første punkt, hvor jeg via. et link skal downloade "Download php". Her får jeg en server fejl med beskeden "404 - File or directory not found.
The resource you are looking for might have been removed, had its name changed, or is temporarily unavailable."

Var det ikke muligt at I kunne lave det som en video, og lægge den op på jeres facebookside, hvordan man gør det, da det ofte er letter at se og gøre hvad der bliver vist, frem for at skulle læse sig til forklaringen.

Martin Ls billede

Linket til PHP duede åbenbart ikke mere, men jeg har opdateret linket, så prøv igen :)

NETWORK_FAILED

Hvorfor får jeg denne besked, når jeg vil downloade app'en?

Mvh
klaus

Martin Ls billede

Det lyder som om der simpelthen har været problemer med nettet da du forsøgte at installere appen.  Prøv igen, så virker det sikkert, ellers er du velkommen til at skrive igen.

Hej
Det er en mægtig fin app. men jeg kunne godt tænke mig, at man kunne planlægge optagelser
frem i tid.
Altså var det muligt at indføre en datomulighed sammen med tidsangivelsen
;-)
Søren

Martin Ls billede

Hej Søren.

Det er sådan set ikke noget problem at udvide med en datoangivelse. Problemet er at computeren jo skal være tændt for at TV4ever kan optage, og de fleste mennesker har den jo ikke tændt konstant. Desuden kan appen heller ikke starte af sig selv, så det skal man også huske at gøre. Med andre ord er der en ret høj risiko for at man går glip af optagelsen.

Noget som jeg har på todo-listen er at den skal kunne huske planlagte optagelser selv om appen har været lukket. Det er i det mindste trin 1 på vej til at kunne planlægge mere end 24 timer frem i tiden :)

Og så får jeg lige den ide at tilbyde en emailreminder når man skal huske at optage noget!

Martin

Det er selvfølgelig rigtigt at computeren skal være tændt og tv4ever aktiv men et datofelt i timeren kan vel ikke genere nogen.
Det er en rigtig fin ide med at få,appen til at huske planlagte optagelser selv efter nedlukning.

Søren

you can easily repack .ts file to matroska with mkvmerge (free - https://mkvtoolnix.download/). it is much faster than handbrake as there is no reencoding, just repacking.
it is much easier to ff/rw/find-exact-point in video with that new file (.mkv).
.mkv file is also a little bit smaller.
you just need to open it in mkvmerge and save it.
and now my question - any chance to enable recording from ur.se?

Martin Ls billede

Thanks for info about mkvmerge!

The next major release of TV4ever (probably in April) will have a generic recording feature that will most likely be able to record from urplay.se. However, I can't test it easily as all the video programmes seem to be region blocked.

forgot to mention - you can use mkvmerge if you want to cut the beginning or the end by going to: global-splitting-splitting by parts based on timecodes
and then entering start and end time.
also, i hope you will add svt's www.oppetarkiv.se as it uses the same type of stream as svt.se (HDS Link Detector for Firefox can still catch links there).
thank you for your great work!

Stevens billede

I think most people would prefer trimming recording using Avidemux

http://oqipo.dk/saadan-klipper-du-en-videooptagelse-til

(It's fairly stable on the Windows platform)

But Mkvmerge better for some jobs

http://oqipo.dk/tryl-dine-videoer-om-til-mkv-det-moderne-videoformat

Martin Ls billede

Hi,

Next major release ,which will be in April, will support generic HDS download so www.oppetarkiv.se should be supported as well.

Re. Avidemux: if you use Linux like I do, install the Windows version of Avidemux in Wine. The Linux version is very unstable and next to useless. The Windows version runs fine.

Martin

 

Hej. Kommer der mon en mulighed for at optage TV2s programmer? Fra tv2 play..

Martin Ls billede

TV2 benytter Silverlight og dette kan man desværre ikke optage. Endnu ihvertfald. Til gengæld kommer der inden så længe understøttelse for en lang række andre medier, både danske og udenlandske.

Den tekst jeg kopierer fra TV4Ever, hvordan er det lige jeg får den over på min kommandolinje. Ctrl+V virker ikke i DOS åbenbart. Skal man sidde og taste alt ind går det let galt.

Martin Ls billede

I kommandolinjen indsætter du ved at højreklikke og vælge menupunkt Indsæt. Går her ud fra at du er på en Windows maskine. I Linux kan du indsætte på samme måde eller ved at bruge Shift-Ctrl-V. På Mac ved jeg det ikke, men det er sikkert som i Linux.

Stevens billede

Højreklik og indsæt. Fra 3:30 til 3:40 kan du i videoen se hvordan man gør: http://oqipo.dk/node/211#se-hvordan-du-installerer-php-

Hej tak for et rigtig godt program, er der planer om at understøtte tv.yousee.dk

Martin Ls billede

Problemet med Yousee TV (og andre betalingskanaler) er at man skal være kunde for at kunne se det. Da ingen af os er kunde hos Yousee er det derfor ikke muligt at sige om Yousee TV ville kunne understøttes af TV4ever. Eneste mulighed kunne være hvis jeg kunne låne et login og kigge på det.

Jeg eller min mor er kunde hos yousee og som yousee kunde kan man ved at ringe ind til yousee få adgang til yousee tv og vist nok den danske filmskat, som jeg gerne ville kunne tage udvalgte danske film ned fra som desværre ikke er udkommet på dvd eller planer om at komme ud, så kunne være dejligt at TV4ever vil kunne understøtte det. men er det ellers muligt at kunne tage noget fra TV2 play, Netflix, HBO osv..

Martin Ls billede

De tjenester du nævner her bruger Silverlight hvilket desværre ikke er muligt for TV4ever at optage. Nogle gange giver deres mobile apps andre muligheder, så man ved aldrig! Men umiddelbart er Yousee ikke noget der understøttes.

Må wi æ gjodt få nau kjærlihe te æ bonanza?

Martin Ls billede

Bonanza er problematisk. De bliver streamet via rtmp og kan ikke hentes direkte fra en browser, det er teknisk set ikke muligt. Men inden længe kommer der kommandolinjeunderstøttelse af Bonanza hvilket betyder at TV4ever kan lave nogle kommandolinjer klar til brug med programmet rtmpdump. Når vi er klar, kommer der også en guide her på OqipO om dette lille program.

Måske kunne du blive inspireret af http://jeppo.dk/downloads/ som har en bonanza-downloader ;-)

Martin Ls billede

Jeg kender godt Jeppos Bonanza-optager som virker udmærket. Jeppos program er i virkeligheden en "skal" omkring programmet ffmpeg som er det der egentligt optager udsendelserne fra Bonanza. Det er ikke muligt for en browser - og dermed heller ikke TV4ever som kører i Chrome - direkte at optage programmer fra Bonanza som bruger en forældret protokol der hedder rtmp. Men TV4ever kan generere en kommandolinje til ffmpeg, på samme måde som når man skal optage vanskelige programmer fra fx DR via AdobeHDS. Denne nye funktion i TV4ever kommer om ca. en uge!

Hej - thanks for the extension, however, on SVT play it just sits and does nothing - 0/? fragments.

Any ideas what is wrong? Tack så mycket, Mark
(englishman in Svenska)

Martin Ls billede

Hi Mark,

SVT has made som changes on their site. I am currently debugging it and expect to release an updated version within a day or so.

Edit: it's fixed now!

Regards,
Martin

Hvordan bruges programmet i TV3 Play? Klikker man på et program, så starter afspilningen af programmet, men man får ikke muligheden for at downloade?

Martin Ls billede

Hej Kenneth

Du har fundet en fejl - tak fordi du gjorde opmærksom på det!

Der er lagt en ny version op af TV4ever (0.2.7.2) hvor fejlen er rettet.

Vh
Martin

Man kan tilsyneladende kun optage den første video på en side, f.eks. på http://www.dr.dk/nyheder/kultur/klassisk/carlnielsen2016/finaler

Hvordan optager man de andre?

Martin Ls billede

Det er en situation jeg ikke har indtænkt! Jeg ser hvad jeg kan gøre ... 

Hej, det ser umiddelbart ud til NRK tv ikke længere virker med TV4Ever, desværre.

Martin Ls billede

Tak for info!

Jeg kigger på det og vender tilbage. Der går nok et par dage.

Martin Ls billede

NRK virker igen!

Rettede også et problem med SVT.

Noget nyt ang muligheden for at optage andre videoer end den første på en side?

Martin Ls billede

Jeg er kun kommet lidt videre, men har desværre ikke en løsning klar endnu. Problemet er at TV4ever benytter url'en til at bestemme hvilken video der skal bruges, men her er der jo flere videoer på samme url. Men jeg skal nok finde en løsning!

Martin Ls billede

Version 0.2.7.4 muliggør nu optagelser af flere videoer. Fremgangsmåden er ikke så elegant, men det virker indtil videre:

Du bestemmer hvilken video du vil optage ved at tilføje fx #3 for at optage den tredje video.

http://www.dr.dk/nyheder/kultur/klassisk/carlnielsen2016/finaler#3

Tryk derefter Enter, og dit valg vil afspejles ude til venstre. Du optager hermed som normalt. Optag de øvrige videoer på samme måde.

Senere kommer en mere brugervenlig måde at gøre det på :-)

Hej,
Mange tak for programmet. En ting jeg savner i forhold til Jeppo's DR downloader er at filnavnene i Jeppo's var "læselige", dvs. med store bogstaver, mellemrum osv., eksempelvis "Kender Du Typen (5 8)". I tv4ever hedder de eksempelvis "mit-had-til-skraek-og-advarsel-1". Kan du lave en option så filer bliver gemt som de hedder på DR's website?

Din løsning er fin og brugbar; den har dog den ulempe, at den ikke umiddelbart er dokumenteret og kun tilgængelig for de indviede.

Tak.

Stevens billede

Ah, så er det en af de eksklusive VIP-løsninger. Jeg er glad for den.

Den kommer nok til det ordinære publikum ved lejlighed.

Martin Ls billede

Ja, lige nu er den en VIP løsning, men det var en hurtig løsning jeg lige fandt på. Problemet er ikke at fange de enkelte vidoer, det er let nok, problemet er at der kun er én optageknap, så selv om der vises flere videoer ude til siden ville man ikke kunne bestemme hvilken video der skulle optages.

Løsningen er derfor at sætte optageknappen ned i programfeltet således at der er er en optageknap i hvert felt. Det kommer snart!

Kunne man ønske at dplay.dk/se/no evt kom på programmet. SBS(kanal 4, Kanal 5, 6'eren)/Discovery's streaming tjeneste. :)

På forhånd tak.

Martin Ls billede

dplay.dk ser ud til at være kompatibel. Jeg kigger på det ved lejlighed.

Jean Henrichsens billede

Mange tak. :)

Jeg tror der er en del derude i det ganske land som gerne vil vide hvornår man regner med at der kommer en opdatering således at tv4ever kan tage programmer ned fra dr´s bonanza side, det var det som lå i luften da tv4ever blev introduceret, jeg håber i holder ord, på forhånd tusind tak for denne dejlige nemme app der virker upåklagelig

Martin Ls billede

Hej Alex. Der vil kun komme indirekte understøttelse af Bonanza (som det også tidligere er blevet beskrevet, se længere oppe). Det er ikke muligt for Chrome at optage fra Bonanza da de benytter en gammel (forældet) teknologi kalder rtmp. Det er også derfor det ikke kan ses på telefoner og tablets. Men TV4ever vil kunne lave en kodelinje som sammen med programmet rtmpdump så kan optage programmet. Og den funktion kommer som lovet!

Hej,
Jeg har længe ledt efter et program der kan optage DRprogrammer (streamede). Derfor glad for dette. MEN jeg kan ikke få afspildningen til at fungere tilfrerdsstillende. Den hakker og fryser i mange sekunder ad gangen. Jeg benytter VLC. Hvad er årsagen og hvad kan jeg gøre for at undgå dette?

Hej, Problemet løst ved at opdatere chrome. :-)

can you fix svt recording? they have changed something again... http://www.svtplay.se/video/10662719/the-collection/the-collection-sason... for example...

Martin Ls billede

Hi,

Thanks for pointing this problem out. I have looked at it and SVT has indeed made a few changes in their API.

Expect a fix within a couple of days :)

Martin

thanx again!

Martin Ls billede

Hi!

The new version 0.2.8.1 works with SVT again.

- eller mulighed for at prøve igen. Måske er jeg kommet til at slukke computeren uforvarent midt i en optagelse/download og nu står de bare halvfærdig i oversigten. Jeg kan godt slette på krydset, men jeg kan stadig ikke få lov til at optage udsendelsen igen - hvad skal jeg gøre? Og mange tak for en fantastisk og helt uundværlig tjeneste.
k t

Martin Ls billede

Det er rigtigt at hvis optagelsen af en eller anden grund hænger, kan det være umuligt at fjerne den igen så den derved spærrer for en ny optagelse. Jeg vil tænke over en løsning til en senere version, men lige nu vil jeg anbefale at du simpelthen lukker appen og starter den igen.

OBS! Den funktion er nu kommet i version 0.2.8.1.

Aj tusinde tak. I er bare de sejeste udviklere. Endnu en gang tak for en fantastisk tjeneste.

Som udenlandsdansker er jeg begejstret for TV4ever, der er dog et punkt hvor jeg savner en feature fra Jeppo's downloader: Det er ikke muligt at vaelge at downloade filer i en lavere oploesning. Jeg sidder bage en kaempe firewall i Kina, saa 720p tager et ondt aar og jeg noejes derfor tit med 480p oploesning

Martin Ls billede

Det er nu muligt at vælge optagekvaliteten.

Er det muligt at lave et genvejs link som tager én direkte fra en program side på DR til tv4ever appen programmet så kan downloades? Altså i stedet for at man finder et program man gerne vil gemme i chrome, og så skal åbne appen og navigere sig frem en gang til. Håber det giver menning.

Martin Ls billede

Først undskyld det meget sene svar. Jeg var på ferie i 3 uger i Thailand da du lavede kommentaren, og derfor har jeg misset dit spørgsmål (plus 3-4 andre kan jeg se!).

Ja det skulle bestemt være muligt, og det har længere stået på ønskesedlen. Indtil da kan du tage hele adressen i browseren og kopiere den over i TV4ever og trykker Enter - så behøver du i det mindste ikke navigere dig igennem det hele.

Martin Ls billede

Der er kommet en udvidelse der gør netop det

Først og fremmest tusnd tak for tv4ever. Vi er meget begejstrede her i hustanden. Er det muligt at supportere filmcentralen.dk/alle ?

Martin Ls billede

Umiddelbart ser det ud til at filmcentralen.dk bruger en krypteret videostrøm, så TV4ever kan som udgangspunkt ikke optage deres film. Dog er jeg af den overbevisning, at hvis det kan vises i en browser uden at bruge Flash, bør det også være muligt at optage det. Så jeg skriver det på ønskelisten og ser på det en anden gang. Jeg vil dog ikke sætte noget tidsestimat på hvornår det bliver.

Hej

Efter DR nu har lavet om på Bonanza (nu kan det bl.a. også ses via smartphones og tablets) er det så muligt at TV4ever nu kan optage derfra også? http://www.dr.dk/bonanza

Martin Ls billede

Jeg har netop konstateret det i dag! Og ja, jeg er 99% sikker på at TV4ever vil understøtte Bonanza direkte. Forventes klar i starten af næste uge :)

Tilføj kommentar

Registrer/login med

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.