Find graferne, spar penge

Stevens billede
Af Steven den 9. dec 2016. Guide

Udstyr der både er meget dyrt og ser sejt ud, kan være lige så ordinært ydende som langt billigere udstyr. Gå rationelt til værks, når du køber stads.

Skal helst hænge i et kabel fra loftet i et af stuens hjørner.

Den nye Asus RT-AC5300 router har 8 antenner (!) og ligner noget, der hører til på en rumstation plaget af blodtørstige Aliens.

Den koster 3.359 kroner.

Samme ydelse, næsten 3 gange billigere«

Præcis lige så hurtig på 2,4 Mhz-båndet.

Asus AC68U ser ikke så godt ud. Kedeligt design og kun tre antenner.

Men

  • Den er præcis lige så hurtig som den dyrere router.
  • Den har cirka samme software og sættes op på samme måde.
  • Den koster næsten 1/3

I 99% af de danske hjem, vil den være et bedre køb. Kun de få drenge, der inviterer over 5 venner over til LAN-party vil have en lille mulighed for at opleve en hastighedsforskel på de to routere. 99% af tiden vil den billige router løse opgaven perfekt.

Billigere, billigere«

I praksis lige så effektiv som de væsentligt dyrere alternativer.

Og i praksis kan man sagtens hugge prisen over endnu en gang og købe en TP-Link Archer C5 AC1200 til 646 kroner.

Den har lidt anderledes software og puster kun 62 Mbit/s gennem luften mod Asus'ernes 71 Mbit/s.

Men kan man i praksis smage forskel på 62 og 71 Mbit/s?

Jeg kan ikke.

Selv hvis konkurrencen forlægges til 5 Ghz-båndet er de dyrere nok ikke mærkbart hurtigere til hverdag med en eller tre bærbare på nettet. Placering betyder nok mere end model.

Klogere, klogere«

Cirka samme hastighed iflg. Smallnetbuilder

Når det drejer sig om netværksdimser (routere, switches, hubs, extender, NAS) er det værd at kende Smallnetbuilder. De måler trofast på dimsernes hastighed under forskellige forhold og laver flotte grafer ud af det.

Man kan bruge dem til at trøste sig selv før et køb: den billigste dims er fuldt ud god nok til jobbet.

Og man kan også, nu og da, bruge dem til at tale sig selv frem til et dyrere køb.

Måske har den dyreste dims lige lidt ekstra hastighed under særlige forhold eller lige den særlige feature, man ikke kan undvære.

Med udgangspunkt i måleresultater, kan man i hvert fald på rimeligt sundt grundlag konkludere, at den billige dims fuldt ud løser opgaven.

De gode steder med grafer«

3.000 kroner det ene sted, 4.000 det andet.

Før man køber dimser, kan det være fornuftigt at se på testresultaterne et par steder.

Men det letteste er at se på anbefalinger.

Her er Tom's Hardware god til CPU og GPU, mens The Wirecutter generelt rammer ret rigtigt med deres utallige dimse-anbefalinger.

Endelig er der priserne. Her er EDBpriser og Pricerunner som regel nok.

Konklusion«

Man kan nøjes med at se på design (sejt) og pris (høj).

Men man kan også tage en rolig og lidt mere ingeniøragtig tilgang til tingene. Opsøge testresultater og prissammenlignere.

Så får man ofte velfungerende stads meget billigere.

Kommentarer

Tak for nyttige links til eks. smallnetbuilder. Jeg købte router tidligere på året, hvor rækkevidde var vigtigt. Endte med en Linksys wrt 1900ac efter at have læst alt muligt, men savnede da godt nok at kende til smallnetbuilder.
Som en bibemærkning kan nævnes, at jeg blandt andet fandt en router-test på politikens hjemmeside. Det gjorde mig dog noget harm. De refererede til "testsitet" Testguro.dk (sic). Problemet er, at politiken ikke havde opdaget, at testguro er drevet af en driftig teenager, som får penge for hvert køb, der sker, efter folk har besøgt hans hjemmeside (affliate marketing). Så sjovt nok er alle produkter han "tester" (han har formodentlig aldrig set nogle af produkterne selv), altid får særdeles positiv omtale.
Her er endnu et eksempel: http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/pristjek/article5605381.ece
Jeg skrev til politiken, hvor en redaktør beklagede og erklærede, at de ville stramme op i fremtiden.
Nuvel - en lang tekst om, at kendskab til de rigtige uafhængige sider er vigtigt - og du har et enormt kendskab til dem, Steven. Tak for at du deler :-)

Martin Ls billede

Bare nysgerrig. Hvordan ved du at testguro er aff.marketing? (Har aldrig hørt om sitet, så det er ikke fordi jeg påstår det ikke er!)

Stevens billede

"Vi henviser altid til mindst én forhandler af de omtalte produkter fra vores tests. Vi gør opmærksom på, at vi kun linker til forhandlere, som vi har et samarbejde med, da vi er en reklamefinansieret organisation. Dog kan du altid forvente, at du bliver henvist til troværdige webshops. Så vidt muligt prøver vi at finde frem til de webshops, hvor du kan købe de omtalte til de laveste priser."
siger http://testguro.dk/om-os/

Jeg vil anse sandsynligheden for at der er blevet kørt i havetraktor meget lav og skulle jeg købe en autostol, ville jeg se mere efter en rigtig test
http://www.fdm.dk/biler/biludstyr/autostole/autostoletest-2016
end efter et affiliate-sammentræf
http://testguro.dk/autostol-test/

Vi ved godt hvordan en rigtig test ser ud: skemaer, grafer, ekspertviden.

Martin Ls billede

Haha :-)

Hvis man søger på ham Martin, der ejer siden, så kan man også se, at han er en "iværksætter", der godt vil noget med internet og markedsføring. Men jeg finder det ret anstrengende, at han præsenterer sine beskrivelser som "tests", og man kan se af kommentarerne, at andre faktisk tror, at han tester produkterne.
Nuvel han er ikke den eneste - den slags lovprisende affiliate-hjemmesider findes i massevis, og gør en ihærdig indsats for at bedrage den ukritiske læser.

Martin Ls billede

Mest beskæmmende er det dog at Politiken bruger den som reference.

Stevens billede

Utroværdige skribenter findes i mange aftapninger

Luderjournaliser kommer på ture, får ophold mad og underholdning. Så skriver de om giverens produkt. Som regel positivt
https://kuffertogkoerehandsker.dk/2014/11/03/manifest-stolt-luderjournal...

Fupanmelderne anmelder en masse af deres firmas/klienters produkter urimeligt positivt
http://thewirecutter.com/blog/lets-talk-about-amazon-reviews/

Affiliate-typerne, der kun linker til steder, der betaler dem for hvert køb, deres læsere gennemfører
http://affiliatenetvaerk.dk/

Det er galt nok, at de eksisterer. Men det er endnu mere trist, når man ikke kan blive fri for dem på selv gamle, mediestøttemodtagende medier.

Vi har nu et par gange ansøgt om mediestøtte uden at få det. Men det virker bedre end alternativerne:
http://vertikal.dk/hvad-jeg-laerte-af-soege-mediestoette-2015#hvad-med-d...

Tilføj kommentar

Registrer/login med

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.