Jeg har læst Johans Schlüters erindringer - spørg mig om alt!

Stevens billede
Af Steven den 20. mar 2018.

Erindringsbogen gør det ikke videre godt, men du er måske nysgerrig. Spørg løs og jeg svarer.

Har du læst hele bogen?«

Man får nu ikke meget bagside af medaljen i denne bog.

Ja! Det holdt hårdt og jeg spurgte tit mig selv hvorfor jeg fortsatte. Men jeg syntes at den gamle kaperkaptajn skulle have en chance og at der burde skrives lidt mere om dette sorte kapitel i den teknologi- og Danmarkshistorien.

Men det gør så, at du har en, du kan spørge.

Har du anmeldt bogen?«

Ja, på Boganmeldelse: Johans Schlüters Højt at flyve (2017).

Hvis jeg gav stjerner ville det være 1 ud af 5. Hvis bogen havde været halv størrelse, havde den fået 1½.

Kunne du give Schlüters selvbiografi en god anmeldelse?«

Ja.

Hvis den havde været godt skrevet.

Eller været mere ophidsende.

Hvis bogen havde været en fuld bodsgang á la Dostojevski: Schlüters sonede ved korset, erkendte detaljeret (men medrivende!) alle synder og så stoisk frem til livsafslutningen i fængslet. Det ville have været format!

Eller den obsternasige forbryder, der blærer sig med alle sine sejre, erkender alt og river halvdelen af advokatverdenen med i sit fald. Det ville have været saftigt!

Så havde der været basis for flere stjerner.

"Men den slags stordrama sker aldrig," indvender du måske. "I hvert fald ikke uden for skønlitteraturens verden."

Men jo det gør det.

"Det er ikke særlig tit at jeg svindler...Men når jeg gør, er det altid store beløber." begynder en lille aftenbekendelse fra Naivekøbere, en anonym svindler på Lydmaskinen (brugtmarked for musikudstyr).

Naivekøbere blærer sig, håner køberne, føler lidt medlidenhed og deler generelt tips ud til sin arrige tilhørerskare. Fortæller om sin måde at "arbejde" på. Det var cirka sådan noget her, der kunne have givet en fin bog fra Schlüter.

Hvad irriterer dig ved bogen?«

De uendelige opremsninger.

Dernæst hvordan den danser uden om ubelejlige sager og generelt giver et forkert billede af tiden.

Tiden var præget af fænomenalt dårligt arbejde fra Johan Schlüters Advokatkontor og mildest talt famlende og tilfældig retshåndhævelse.

En god biografi ville fortælle om hvordan rettighedsgrupperne ikke havde tillid til Johan Schlüter og grave mere i de mange svindelprojekter.

En god biografi ville grave dybere i psykologien.

Hvorfor drikker så mange advokater? Hvorfor bliver de deprimerede? Hvorfor kan de have svært ved at holde sig fra klientkontoen, fondsmidlerne og hvad de nu ellers får betroet?

Min husmandsforklaring er noget med, at det korrumperer, at skulle lyve for penge.

Ser vi til Antipiratgruppen og den bizarre strid om links ser vi mennesker, der skriver urigtige ting til verden. De fleste kan se, at det er åbenbart forkert. Men få tager sig af det. Og denne erkendelse får nihilismen til at pible frem hos advokaterne.

Når de så senere får medhold i de mest latterlige ting i retten, blåstempler det løgnen. Nihilismen bruser nu endnu vildere frem i advokaterne. "Jeg kan lyve. Men alligevel vinde."

Senere, når advokaterne finder ud af at de kan fakturere kunderne vildt og/eller binde dem ind i dyre og indviklede fælder, fristes en del til at gå fuld nihilist og så bare skrabe så mange penge til sig som muligt. Som det er så eminent beskrevet i afsnittet om Gullaschbaroner og børsspekulanter.

Schlüter skriver faktisk om en kreds af mennesker med stort alkoholforbrug. Om sine egne depressioner... Men desværre ikke meget om sine egne kvababbelser. Kun en enkelt gang er der lidt fortrydelse da han låner 2 mio. euro af kunstnernes penge til et af sine "ejendomsprojekter" i Sydfrankrig. Resten af tiden er det alle de andre, der er skurke.

En bedre bog ville også have fortalt mere om "Kan jeg låne penge?"-situationerne.

Er forlaget Momenta et rigtigt forlag?«

Ja. De har endda en hjemmeside.

Er bogen skrevet som et forsvar?«

Ja. 200 siders opremsning af navne og livsbegivenheder, 200 sider om at det var de andre, der gjorde alt det slemme.

Bogen er klart rettet mod de verserende sager.

Er der virkelig ikke det mindste tiltag til erkendelse af skyld og anger?«

Nej. Det er altsammen meget mekanisk og skrevet før sagen gik i gang. Så alt går ud på ikke at erkende skyld.

En af kunstnernes "investeringer"  - 15 mio. kr. i et af Johans private "ejendomseventyr" - kan han ikke tørre af på nogen andre og dér fortryder han specifikt.

Berlingske er meget imødekommende i Advokaterne der hellere ville være venture-kapitalister og behandler de forsvundne 175 millioner kroner som fejlslagne investeringer foretaget i god tro.

Men læser man Johan Schlüters storhed og fald bliver det ret klart at "investeringerne" er noget mystisk noget som meget ofte involverer advokaternes familiemedlemmer som ejere og bestyrelsesmedlemmer.

Generelt gasser Johans bare op med (opstyltet dramatisk) arrigskab over Susanne, der må være skyld i alt skidt.

Hvornår blev han kriminel?«

Man kan let kalde en uopdaget supermarkedsrapser for kriminel. Med advokater bliver man nødt til at vente med at kalde dem kriminelle indtil de har en dom.

Så teknisk set er det vel først ved en af de uomstødte domme i Frankrig at Johan Schlüter kan kaldes kriminel.

Men hvis spørgsmålet omformuleres til "Hvornår tror du at den mindre gode advokatskik tog til?" vil jeg nok sætte datoen til "sluthalvfemserne, hvad jeg ved af".

Her er fx. en artikel fra 1999 der ser ud til at handle om hvordan advokaterne genererer indtægt til sig selv ved at tilskynde unge mennesker til lovbrud.

Det er også i sluthalvfemserne at Schlüter flytter i stor, dyr lejlighed - og snart efter får eget firma hvor ingen holder øje med ham. Han bliver top dog.

Om denne tid skriver Morten Bay "Der var et tidspunkt, hvor vi i KODA-fraktionerne (som spillede en ikke ubetydelig rolle i APG) havde meget ophedede skænderier med de andre i gruppen om APGs/JS' metoder. [...] Jeg kan i øvrigt tilføje, at der aldrig var nogen, der havde fuldkommen tillid til JS i de rettighedsgrupper, hvor jeg arbejdede - som han påstår."

Hvad bliver straffen?«

Ingen. Fængsel i fire år. Men Han behøver ikke afsone én dag. Dommen er blevet gjort betinget.

Den grove svindler og mandatsviger Schlüter skal også betale 550.000 kroner af de ikke under 100 millioner kroner tilbage. Du kan lave din egen procentregning.

Han må heller ikke være direktør eller bestyrelsesmedlem i firmaer.

Selvberigelsen har været så godt som strafri.

Hvorfor slipper han for straf?«

Han er fyldt 73 år og "personlige forhold".

I bogen taler han om en depression, et selvmordsforsøg.

Måske er sygdommen opfundet til lejligheden. Måske er den ægte.

Teknisk set slider løgne og tølperagtig adfærd mere på (de fleste) menneskers psyke end sandhed og venlig adfærd.

Men skulle kaperkaptajnen være blevet syg af sine egne løgne? Det er der ingen garanti for.

Så det lader til at mandatsviger Schlüter slipper uden om fængsel, elektronisk fodlænke, samfundstjeneste og hvad der ellers plejer at ramme lovbrydere i Danmark.

Han kan trække sig tilbage som velsitueret pensionist.

Og hvem ved. Måsker er der nogle af de 100 millioner, der er endt hos familie eller venner.

Anklageskriftet tyder på det.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.

Log ind eller registrer dig for at lægge konstruktive kommentarer.