Madsamling.dk samler de lokale gårdmænd og gourmeter

Stevens billede
Af Steven den 20. jan 2017.

De producerer fødevarer. De kommer til en gård i nærheden af dig. Med de friskeste varer af høj kvalitet. Det slår visse supermarkeder og grønttorve.

Godt foder og gode forhold for de små høns. Og Mozart - for en sikkerheds skyld.

Madsamling.dk er en "Online-platform der muliggør direkte handel i samfund mellem forbrugere, lokale landmænd og fødevareproducenter. Frugt, grøntsager, kød, mejeriprodukter, brød... Opdag de lokale og friske produkter i dit nærområde."

I praksis løser den mindre fødevareproducenters problem "Hvordan får vi varerne ud til forbrugerne? Supermarkederne er uinteresserede og varer når måske at blive gamle før køberne rent faktisk kommer. Fragtmanden er for dyr."

Den velsituerede middelklasse-gourment får også løst sit weekend-problem med "Ahrmen arltså søde, jeg har ikke tid til at besøge alle gårdbutikkerne inden lørdag. Det koster også urimelige mængder co2 sådan at køre rundt."

Før Internet løste man den slags med et grønttorv. Bønderne mødes med borgerne i nærmeste købstad lørdag og gulerødder og gysser skifter hænder.

Det er dog de færreste steder, der kan opretholde et ordentligt grønttorv i alle Danmarks 9 vintermåneder og her kommer Madsamling.dk ind og giver nogle fordele til alle

  • Borgeren bestiller på forhånd, så han/hun er sikker på at ekspeditionen bliver en succes.
  • Bonden tager afsted velvidende at han/hun helt sikkert får solgt noget. Pengene er i kassen allerede inden bilen startes.
  • Madsamlingen overstås på 2 timer, ingen skal stå og stampe fødder i 6-7 timer.

Bestilling«

Varerene er af høj kvalitet og klarrt til at betale.

Inde på madsamling.dk bliver man som borger medlem af en lokal madsamling. Borgeren lover intet. Han/hun behøver aldrig nogensidne købe noget eller møde op nogen steder.

Men man får en mail lidt tid før at en madsamling (Internet-forbedret, tidsbegrænset grønttorv) løber af stablen. Her kan man se hvor og hvornår den foregår, se alle varerne fra alle producenterne - og endda bestille og betale varer online.

Derefter er det bare at møde op og hente varerne.
 

Danmarks første madsamling«

Alle er venligheden selv og selv rugbrødet kommer med ønsker om en god weekend.

Danmarks første madsamling fandt sted på gården Jonsholm den 20. januar 2017. 25 bønder (nudansk: producenter) ) og 504 borgere (nudansk: kunder) var meldt til og der var faktisk trængsel. Ifølge Sjælandske slog Danmarks første madsamling dem i London og Paris i popularitet.

For borgeren var opgaven simpel.

  1. Mød op på gården og find et sted at parkere - ikke helt let på så populær en dag. Men heller ikke umuligt.
  2. Tag den store indkøbspose ud af bagagerummet og bevæg dig derefter ind i gårdbutikken.
  3. Gå rundt blandt de 25 borde og høst de bestilte varer.
  4. Spis smagsprøver og få lyst til at købe endnu mere

Min oplevelse som borger var, at madsamlingen var en effektivt, billigt og hyggelig måde at få supermad på. Alt i alt en meget velsmagende ekspedition med et godt rov.

TV2/Øst lavede en lille reportage fra det hyggelige marked.

Konklusion: det er da smart«

Ved at sætte en simpel og velfungerende hjemmeside op sparer tusindevis af mennesker nu sammenlagt tusindevis af timer og tusinder liter benzin på distribution af meget lækre, lokale madvarer.

Madsamling.dk regner med at åbne 25 steder i Danmark i løbet af 2017.

Det er godt nyt for enhver luksusbug og småproducent.

Tilføj kommentar

Registrer/login med

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.

Log ind eller registrer dig for at lægge konstruktive kommentarer.