Minimér Facebook-tristessen

Stevens billede
Af Steven den 30. sep 2013. Gør det selv

Om man bliver glad af at bruge sociale medier som Facebook kommer mere an på, hvordan man bruger dem, end på hvilke man tilfældigvis vælger.

Steven "Rugby Captain" Snedker på et af sine livs mange store, spændende og misundelsesværdige eventyr. Her til en fest med sine hippe venner.

Du kender mig fra Facebook.

Jeg laver vildt seje ting.

  • Firer mig ned ad tårne
  • går i bjerge
  • har en hel skuffe fyldt med Ikea-bøtter i mit samtalekøkken
  • mødes med vildt interessante mennesker
  • rejser til de varme lande
  • spiser fortryllende mad

Du klikker pligtskyldigt Synes godt om, mens du bliver mere og mere led og ked af dit uglamourøse liv.

"Så fik man sig lige en hel skuffe med bøtter til madrester." Christina og 7 andre synes godt om dette.

Du kender mig også privat. Der sidder jeg for enden af bordet og

  • taler højt
  • tager fejl i mindst halvdelen af, hvad jeg siger
  • er glemsom
  • er småfed
  • har ikke engang tjek på halvdelen af, hvad jeg tror, jeg har tjek på.

Og nu er det videnskabeligt bevist. Folk synes bedre om det næsten-elskelige fjols, end det overtjekkede succesmenneske med det fine hus, den gode mad, den smukke kone og de søde børn.

Jo mere Facebook, jo større ulykke«

Hu hej, hvor det går. Den midaldrende lønarbejder har det for MAX sjovt på en af sine mange ferier. Synes godt om. Alt andet er socialt uacceptabelt.

Et par forskere spurgte i hvert fald 82 forsøgspersoner om deres generelle tilfredshed med livet fem gange om dagen i et par uger.

Det viste sig, ikke overraskende, at de, der lige havde lavet noget (studeret, arbejdet, dyrket sport) var ganske tilfredse, mens de, der lige havde siddet og Facebook'et den, var noget mindre tilfredse.

Facebook-aktivitet gav et dyk i tilfredsheden.

Omvendt gav ikke-digitale sociale aktiviteter (sport, mødes med vennerne) et bøp opad i tilfredshed.

Det giver jo god mening.

At spise god mad med venner: sjovt.

At se de andre spise god mad med deres venner: ensomhed og misundelse.

At se de andre spise god mad med ens egne venner: dobbelt ensomhed og dobbelt misundelse.

Dertil er den eneste socialt acceptable reaktion Synes godt om.

Så man skal ikke bare være ensom og misundelig. Man skal også klappe af dem, der spiser mad og skåler lige for næsen af en.

Selvfremstilling er hårdt arbejde«

Men livet er heller ikke så let for de, der så offentligt morer sig og poster små klip fra deres succesliv.

De skal jo på en eller anden måde gøre det spændende.

Så de puster teksten lidt op, tager billeder i spændende vinkler og giver dem spændende filtre.

Og det er kun toppen af isbjerget. For efter kort tid begynder de at tænke i hvordan enhver ting, de oplever, kan postes.

  • Er der noget fra denne middag, der er spændende nok til at blive postet?
  • Hvordan kan jeg gøre denne middag med andre mennesker spændende nok til at blive postet?

Og når de sådan har lagt en ikke uvæsentlig mængde tid og flid i historie, tekst og billeder, er det surt kun at få fem Synes godt om. Så selv de storskrivende kan blive frustrerede af Facebook'eriet. På et tidspunkt opdager de, at de egentlig bare råber ud i mørket og kan forudse de fleste reaktioner, allerede inden de har skrevet Facebook-opdateringen færdig.

De fornemmer, at de er blevet reality-figurer, der skal levere et eller andet underholdende og puste livets halvkedelige fester, ferier og indkøbsforglemmelser op til noget genfortællingsværdigt.

Breaking news: Jeg spiser en bagel«

Med de væmmelige sociale medier er der også kommet såkaldte apps til såkaldte smart phones. Det sætter selvfremstilleren i stand til at tage billeder af både mad og forsamlede og dele det via Facebook, endnu inden maden er kommet i munden, og en eneste sjov replik er blevet udtalt.

Hvis rigtig mange i selskabet skal rapportere tilbage til storflokken på Facebook, kommer der ofte til at gå en rum tid med det. Og med at rapportere storflokkens reaktioner (misundelse, friske bemærkninger) tilbage til bordet.

Det kan til en vis grad dræbe den sociale situation omkring bordet.

Jens Muhlig Hansen har gjort denne interessante og lidt forstemmende opdagelse:

"Jeg har arbejdet på et vandrerhjem i godt 15 år, og for 10 år siden sad folk og sludrede med hinanden, kom hinanden ved og festede (og scorede hinanden). Det var pissehyggeligt! Nu kan man på en aftenvagt kigge ud på tredive mennesker, der sidder i foyeren med hver deres "device", ingen siger et eneste ord og er generelt superrøvsyge. Det dræber virkelig stemningen."

Man kan altså med det nymodens djævelskab ligefrem tage ud i den store verden, men stadig leve i kedelige, hjemlige cirkler. Mens man mange gange om dagen tænker på, hvordan man skal fremstille dagens begivenheder for de samme, hjemlige cirkler.

Og så klapper vi hesten«

Danskerne snakker og deler historier i massevis på Facebook. Twitter, Google+ og LinkedIn er fluevægtere i forhold. Data fra Filip Wallbergs "I Like"-projekt.

Men så er Facebook og de andre sociale medier heller ikke værre.

Både uafhængig og Facebook-sponsoreret forskning har vist, at folk også bliver gladere af Facebook-brug.

Folk bruger også Facebook til at holde kontakt til familien og til at blive inviteret til fester. Der er der rigtige venner og kolleger, der indbyder dem til at give deres mening om et eller andet.

Tænker man sig lidt om, kan man garanteret finde en måde at bruge Facebook på, der gør livet lidt sjovere for alle.

Lykkebringende brug af sociale medier«

Facebook-annoncerne er virkelig et kapitel for sig. Fordi jeg næsten kun skriver om IT på Facebook tror annoncemaskinen tilsyneladende at jeg savner barmfagre kvinder.
Facebook-annoncerne
er virkelig et
kapitel for sig.

Jeg begyndte på Facebook for 5-6 år siden og har aldrig været den store fan. Jeg synes, at jeg har fået mere spændende diskussioner og bedre fotoalbums andetsteds. På den anden side, er det der ens venner, familie og kolleger skriver (hvis de altså gider skrive på sociale medier). Man kan følge hinanden, og Facebook er lidt svær at komme uden om.

De ulykkelige Facebook-brugere bliver som sagt reality-personer eller følgere af reality-personer. De mere jordbundne kan bare dele billeder og snik-snakke.

Et par af mine Facebook-venner forsøger også at diskutere politik. Men det er ikke særlig tilfredsstillende. Folk udviser generelt ikke meget tid og flid på snik-snak-mediet Facebook.

Facebook er også stedet, hvor man deler historier fra de gamle medier (aviser, blade, tv-stationer). Ifølge Filip Wallbergs "I Like"-projekt delte danskerne mediehistorier 6,3 millioner gange på et par måneder på Facebook. Twitter fik en andenplads med 0,16 millioner delinger, og Google+ og Linkedin kom begge sidst med omkring 0,01 millioner delinger.

Alternativer til Facebook«

Du kan ringe til din svigerinde og fortælle, at du er så glad for at din mand har bagt boller og at dine børn har fået fine karakterer i skolen. Måske et par gange om ugen.

Det kan også udtrykkes i andre medier end Facebook:

Twitter«

Jeg må efterhånden have siddet på Twitter i 4-5 år. Her sender det veluddannede Danmark små beskeder og links til hinanden, og man kan følge med i små pip fra folk i underholdningsbranchen, man synes godt om.

Jeg bruger stedet til minimalt plidder-pladder om, hvad jeg foretager mig og tænker på. Børn og unge bruger det (ofte) til evindelige statusopdateringer. Man kan også bare abonnere på søde billeder.

Fordelen frem for Facebook? Der er vist ikke rigtig nogen. Jo, måske at far og mor ikke er der, og man kan føle sig lidt smart.

Google+«

For to år siden begyndte jeg på Google+. Det er cirka det samme som Facebook - fortæl frivilligt et ekstremt rigt, multinationalt firma præcis, hvem du kender, og hvad I interesserer jer for, så skal de nok tjene uhyrlige summer på at sælge jer til annoncørerne... Og give jer lidt nyttige værktøjer.

Jeg synes dog, at Google+ er en lille smule mere værdifuld end Facebook, fordi mit skriveri på Google+ er offentligt tilgængeligt og kan findes i søgninger.

Skulle nogen få lyst til at kende min holdning til Grayson PerryBendt Bendtsen eller Morten Albæk, er der større chancer for, at de finder noget postet på Google+ end på Facebook.

Jeg synes også marginalt bedre om fotoalbums på Google+ end på Facebook.

Alligevel. Hvis jeg skulle lave noget mere værdifuldt end lejlighedsvise links og plidder-pladder, ville jeg flytte det til min egen blog på Wordpress, Blogger eller Tumblr.

Facebook, Twitter og Google+ er flygtige steder og ikke steder, ens genialiteter kan få lov til at lyse i årtier.

Blog-systemerne«

Udviklingen i den danske blogosfære. Den gode blog-software ankom i 1999 og danskerne begyndte at bruge den flittigt omkring 2001/2002.

Man har de sidste 10-15 år kunnet få sig en gratis blog hos Blogger og Wordpress. Det var ofte her, danskerne hældte deres tanker ud før Facebook kom til (eller de blev trætte).

Både Wordpress og Blogger er stadig ret gode steder at hælde tanker (og til dels billeder) ud. Men skulle jeg have en ny, privat blog, ville jeg nok vælge Tumblr.

Tumblr er om muligt endnu mere brugervenlig end Wordpress, og man kan, som på Facebook og Google+, nogenlunde let styre hvem, der må se hvad (så længe de har registreret sig). Tumblr gør det samtidig nogenlunde let for ens publikum at følge med i nye indlæg. Tumblr giver også en mulighed for at få sig sit eget domænenavn. Æseløre.dk ser bare så meget bedre ud end Usselryg nummer 112786534420585287262 på Googles store plantage.

De mere specialiserede tjenester«

LinkedIn. Her kan man faldbyde sig selv.

Verden byder på i hvert fald 1.000 "sociale medier", Social Networking Services. Mange er ret nyttige og brugervenlige. Få bruges af folk, du kender.

Her i oktober 2013 skal man dog, udover ovenstående, vist lige kende...

LinkedIn er stedet, hvor folk fortæller, hvad de kan på arbejdspladsen og roser hinanden for det. Jeg har aldrig fået eller givet arbejde via LinkedIn. Men vi fortsætter ufortrødent.

Instagram er stedet, hvor man uploader billeder og ser dem få ros af folk, man kender (og nogle få folk, man ikke kender). Instagram er lagt ret meget an på mobile brugere, mærkelige beskæringer og filtre. Det er ikke det evige fotoalbum, mange af os ønsker.

Snapchat sender korte videoer ud til folk. De kan så svare igen med korte videoer. En ganske flygtig tjeneste (omend visse modtagere gemmer ens videoer - eller skærmdumps fra dem - og publicerer dem hist og pist). Vine er cirka det samme.

Doodle gør det let at finde en fælles dato, hvor alle kan mødes. Googles kalender kan cirka det samme, men den er det ikke nødvendigvis alle, der bruger.

Så hvad skal man?«

Tja. Hvis man bare vil følge lidt med i, hvad andre laver og fortælle dem,hvad man selv laver, er Facebook klart velegnet. Der er en forholdsvis fin mængde muligheder, brugervenligheden er i orden, og stedet rummer klart flest mennesker.

Har man planer om at skrive noget af blivende værdi (og noget, der kan findes), skal man nok få sig en blog (og helst også sit eget domænenavn).

Vil man dele billeder, kommer det lidt an på ambitionsniveauet og tidshorisonten, hvad man skal vælge. Picasa og Flickr har fungeret i sammenlagt 20 år og kan nok leve 20 år endnu. Instagram og Snapchat forbliver nok mere flygtige tjenester.

De sociale medier, disse klynger af forskellige webtjenester, er lidt absurde. De gør nogle brugere kede af det og andre glade. De tager en del tid, men giver dog også nogen fornøjelse.

Links«

Man bliver trist af Facebook. Undtagen når man bliver gladere. Folk på Kommunikationsforum er meget interesserede i Facebook og hændelserne dér. Og iPhone. Og De sociale medier. Lær af dem.

Facebook, Google+ og Twitter giver gode plidder-pladder-muligheder. Gratis.

WordpressBlogger eller Tumblr giver gode blogge-muligheder. Gratis.

Picasa og Flickr giver gode fotoalbums. Gratis.

InstagramSnapchat og Vine er hurtige veje til ros for flygtige billeder og fjollet kommunikation.

Jeg har tænkt lidt over madbilleder, madbilleder i kommission, ordentlige mennesker med styr på tingene, dygtige bloggere. Og så ved jeg, at nyheder fra massemedier er lige så slemme som nyheder fra Facebook-venner. Og attv-tjenester overvåger en.

Opdatering 12.11.2015«

En af mine artikler fik - ved en teknisk fejl - 11 millioner likes. Det fejrede jeg med et fotoalbum.

Alexanderband hjælper til med Facebook-opdateringerne. Det samme gør Valdefar.

Der kommer til stadighed artikler, der siger at man bliver lykkeligere af at droppe Facebook.

Selv forsøger jeg at nedbringe tidsforbruget ved at holde Facebook-fredag, Twitter-torsdag osv.

1 time, 1 dag om ugen til SoMe (sociale medier). Men mit arbejde gør, at jeg ofte må ind og rode med Facebook-apps o.l.

 

Log ind eller registrer dig for at lægge konstruktive kommentarer.