Sådan omgås Snedker lyd

Stevens billede
Af Steven den 20. okt 2015. Guide

Jeg hører musik og optager musik og lyd.
Her kan du læse om de programmer, jeg bruger.

Når jeg lytter...«

Når jeg lytter til musik på min computer, bruger jeg MusicBee til afspilning. Det er en slags iTunes/WinAmp på steroider.

MusicBee kan afspille både Flac og mp3 og kan dermed afspille alt, man har brug for i praksis.

Har man ikke deklareret musikken korrekt, dengang man rippede den fra cd, kan MusicBee hjælpe med at få udfyldt ID3-felterne.

Den leverer også billeder af omslag, kunstnere og endda sangtekster.

For nogen er det måske for meget.

Men det er en fornøjelse at kunne skøjte rundt i hele sin musiksamling på kryds og tværs, sammensætte spillelister og afspille i højeste kvalitet.

Jeg spiller også i ny og næ musik fra Wimp, Tidal, Spotify, Deezer, Google Play Musik - men kun når de giver mig et godt tilbud.

Når jeg redigerer...«

Når jeg laver video, spil, web-præsentationer osv. har jeg tit brug for at redigere noget lyd.

Det bruger jeg Audacity til.

Det kan alt.

  • optage fra alle kilder.
  • rense lyd
  • klippe lyd
  • filtrere lyd på utallige måder: fade op/ned, ekko, wah-wah, distortion
  • lave toner med den indbyggede tonegenerator.
  • gemme lyden i alle formater.

Og så er det ikke engang så svært at bruge.

Musik fra skive«

En ekstern cd/dvd-brænder/læser/skriver/lytter koster lige over 200 kroner.

Jeg tror ikke, at jeg har brugt cd'er i 10-15 år.

Dem er der kun én rigtig måde at trække over på harddisken på: som Flac.

Det er ALT+R i MusicBee.

Har man ikke noget cd/dvd-drev i sin maskine, kan man købe et i løs vægt. Der er masser af fine, eksterne dvd-brændere til USB-indgangen.

Derfor bør du lytte til Steven, når han taler om lyd«

Steven har certificerede gyldne ører og har produceret en del musik, der er endt på cd'er i forrretninger (og lidt til nettet). Som audiobrøleabe residerer han på træets højere grene og lader sig kun udfordre af andre folk med gyldne ører.

Log ind eller registrer dig for at lægge konstruktive kommentarer.