Sådan slipper du for reklamer

Stevens billede
Af Steven den 12. maj 2016. Guide

Pr. post, mail, web og telefon. Få fred med få klik.

Foto: Fanny Schertzer
Her kan reklamerne ikke nå dig.

Flyt til Ball's Pyramid. Der kan de ikke nå dig.

Alternativt kan du sætte prop i:

Postkassen!«

2014-2015-mærket duer også i 2016.

Skriv dig på Robinson-listen. Så sender firmaer mindre reklamepost til dig.

Få et Nej Tak-mærke hos Post Danmark. Det holder langt de fleste reklamer ude af postkassen.

Har du et særligt ønske om at modtage Kvicklys - og kun Kvicklys - tilbudsavis på papir? Fintun den slags på Nej Tak Plus.

Inboxen!«

Gmails spamfolder finder man pt. ude i venstre side under diverse/flere.

Bruger man udbydere som Gmail eller Hotmail er spam et meget mindre problem nu end for en generation siden. Det ender som regel i spam-folderen.

En gang imellem lander et af de rigtige, ønskede breve eller nyhedsbreve også i spamfolderen.

Vælg det og filtrer meddelelse. Skriv at breve fra den modtager aldrig skal ende i spam.

Har din mail-udbyder et dårligt spam-filter, så bed om et bedre. Lykkes det ikke, kan du altid flytte til Gmail, der leverer gratis postservice til folket.

Læser man sin mail online på Gmail, vil man nu og da bemærke at Googles elektronhjerne læser med over skulderen og lægger annoncer ind. Men de kan som regel fjernes med...

Web!«

18 trackere og annonceleverandører på en alm. dansk avis.

Installerer man en adblocker, slipper man for de fleste reklamer på de fleste sider. Man kan dog nogle gange være tvunget til at fintune adblockeren lidt.

Ghostery kan også spærre for reklamer og sørge for at man ikke bliver overvåget.

Er man teknisk anlagt, kan en hosts-fil, der udelukker junk-, overvågnings- og annoncesider være at foretrække. Men den er kun for de teknisk anlagte.

Adblocking er et lidt kildent emne.

På den ene side er det synd, at medierne med annoncerne ikke får nogen annonceindtægt. Kun produktions- og distributionsudgifter.

På den anden side er det synd, at videbegærlige mennesker skal se på junk og overvåges og få beslaglagt maskinresurser i mærkbar grad. Min svagt bestykkede Chromebook kører næsten dobbelt så hurtigt med adblocker.

Der er ingen perfekte løsninger.

Telefon!«

Almindelige forbrugere ringes sjældent op af sælgere. Men nu og da af analyseinstitutter og godgørende organisationer.

Her fortæller man dem tydeligt, at man ingensinde mere vil kontaktes og spørger til proceduren for slet fra deres database. Den er som regel, at de straks sletter en fra deres database.

Er man et firma, er der flere lovlige muligheder for telefonsalg.

Bed om Reklamebeskyttelse i CVR henne på virk.dk.

Det stopper langt de fleste.

TV!«

Hist og pist støder man tv-apparater, der udspyr reklamer i en lind strøm og man har ikke altid den fjernbetjening, der kan stoppe forureningen.

Men har ens mobil en infrarød port, kan man installere TV Kill, der slukker for alle tv i umiddelbar nærhed. Se link senere i artiklen.

Hvad sparer du?!«

Denne øvelse sparer måske en times urkedeligt arbejde pr. uge, en del koncentration og formentlig også en del penge.

Med lidt held kan alle propper sættes i på en time.

Tilføj kommentar

Registrer/login med

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.

Log ind eller registrer dig for at lægge konstruktive kommentarer.