Sådan omgås Jørgensen billeder

Martin Js billede
Af Martin J den 26. okt 2015. Guide

Jeg tager mange billeder med mange kameraer og har en ret professionel tilgang til min billedhåndtering.

Jeg har fotograferet i mange år, og mit billedarkiv består af en grusom masse billeder, hvoraf nogle stammer tilbage fra 70'erne og blev taget på film. I dag er jeg 100% digital, og jeg har scannet en del af mine dias og negativer, men har stadig kasser fulde, som ikke er på digital form... endnu.

Jeg sælger af og til billeder og får af og til forespørgsler på billeder, så derfor kan jeg godt lide at have et godt overblik over hvad jeg har hvor - og være sikker på at jeg kan finde det jeg skal bruge.

En grusom masse«

En grusom masse billeder

Når jeg siger en grusom masse, så er det ikke overdrevet. Mit lokale arkiv på min bærbare arbejds-pc er delt i nogle klodser. De består af henholdsvis cirka 10.000, 30.000 og 70.000 billeder. Dertil kommer mit baggrundskatalog som ligger på en NAS og består af tæt på 200.000 billeder. Grunden til opdelingen er praktisk. Ét stor katalog er ikke rart at arbejde med, mest fordi det går langsomt og fylder, men også fordi der sjældent er brug for alle billederne. Jeg har fundet det smartere at have de seneste i deres eget katalog og så have et par kataloger, som knytter sig til et par (meget) store og billedkrævende projekter jeg arbejder med. Mange af de billeder, der ligger på min arbejdsmaskine, går igen i det samlede kataliog, som jeg søger i når jeg skal finde billeder med bestemte temaer, fra bestemte dage eller af bestemte begivenheder.

Kataloger«

Lightroom er relativt komplekst

Så kan jeg nøjes med at åbne det katalog, jeg har brug for, og kun gå i det store når jeg skal tilbage i tiden. Mine kataloger ligger i Adobe Lightroom, som er et professionelt billedbehandlings- og arkiveringsprogram, der er lavet netop med henblik på håndtering af rigtigt mange billeder.

Programmet kan katalogisere billeder, tagge dem, sortere og filtrere dem og desuden bearbejde dem på forskellige måder. I mit tilfælde er det først og fremmest konvertering fra RAW og basal justering samt eksport til JPG – primært til brug på web, som er der mine billeder oftest ender. Jeg laver dog også billeder til tryk – mestendels magasiner og bøger, men også til hjemmeprint på en stor farveprinter.

Mange kameraer«

Jeg har mange kameraer og har brug for et program, der understøtter dem alle. Det gør Lightroom, som uden problemer konverterer filer fra mine spejlreflekskameraer, mit målsøgerkamera, mine kompaktkameraer og min mobiltelefon.

Tærsklen til Lightroom er høj, og selv om jeg nu finder det logisk og hurtigt at arbejde med, så husker jeg det som svært intimiderende de første gange jeg brugte det. Efterhånden kender jeg programmet særdeles godt, og færdes hjemmevant i stort set alle afdelinger af det. Det kan konvertere og bearbejde billeder, eksportere til allehånde tjenester og desuden lave bøger, lysbilledfremvisninger, printe og en del andre ting, hvoraf nogle er i daglig brug, mens der er andre jeg ikke bruger så ofte.

Min oldnordiske Photoshop

Videre i systemet«

DXO Filmpack til filmemulering

Nogle af mine billeder ryger videre til andre programmer. Photoshop er mit vigtigste billedredigeringsprogram, som rummer flere faciliteter end almindelige mennesker kan lære, men som kan bearbejde og manipulere billeder med avancerede faciliteter som lag, filtre, masker, farvestyring, tekst, effekter og meget meget mere. Jeg bruger Photoshop til finjustering og retouchering. Fra Photoshop ryger billederne videre til samme destinationer som ovenfor.

Af og til passerer billederne igennem andre programmer som kan noget på smartere eller bedre måder end de to ovenstående. Det er blandt andet DxO Filmpack og Photomatixc Pro, som henholdsvis laver filmemuleringer og HDR-billeder, som jeg af og til arbejder med.

Bevaringsværdige«

I alle disse processer er jeg meget omhyggelig med at bevare og sikre mine originaler. Jeg tager som sagt alle mine billeder i RAW hvis det er muligt, men nogle få af mine kameraer kan kun tage JPG. Uanset hvad, er originalerne mit kæreste eje når det kommer til billeder. De kan sidestilles med fordums tids negativer og er forudsætningen for at kunne lave nye kopier i fuld kvalitet. Jeg overskriver aldrig originalerne, men bevarer dem som de kom ud af kameraet og arbejder på kopier. Lightroom gør dette helt automatisk, mens man i andre programmer skal huske at bruge Gem som når man har arbejdet på sine billeder.

Ligesom Snedker så bruger jeg Crashplan til at lave backups af mine filer, men udover det har jeg såvel den førnævnte NAS på 2 Tb såvel som en håndfuld eksterne USB-drev på mellem 500 Gb og en Tb hvorpå jeg også tager backups.

Software i skyen«

Både Lightroom og Photoshop er nu en del af Adobes såkaldte Creative Cloud, og er ikke længere programmer man køber til evig arv og eje, og man får ikke en kasse med en cd eller endog filer til download og lokal installation i klassisk forstand.

Programmet forventer at have regelmæssig adgang til Adobe via nettet, og holder løbende øje med betalinger og arbejdsgang. Holder man op med at betale den månedlige leje, så holder programmet op med at virke. Betaler man til gengæld, så holdes programmet opdateret og man får visse fordele i forbindelse med Adobes cloud-faciliteter.

Personligt er jeg ikke sprunget på den galej. Både min Photoshop og min Lightroom er klassiske udgaver af programmerne, som jeg har købt og betalt og ejer. Jeg har sågar en kasse, en cd og en trykt vejledning til min oldnordiske version 7 af Photoshop.

Jeg er i høj grad en bruger, der holder mig fra at opgradere velfungerende programmer med mindre der virkelig er forbedringer. Ingen af de seneste versioner af de to programmer har kunnet lokke mig til at opgradere, og betalt er betalt, og min brug af programmerne er hverken afhængig af netforbindelse eller regelmæssige træk på kreditkortet. Sådan kan jeg lide det.

Log ind eller registrer dig for at lægge konstruktive kommentarer.