Se det på nettet

Hvis du ikke kan se det på nettet pga. regionsblokering, kryptering eller lignende: brug udvidelsen TV4ever.

Homeland sæson 7

Homeland sæson 7 (se/optag) (8,4 IMDB). Claire er flyttet til Washington D.C. i jagten på nye eventyr.

22. feb 2018
The Vietnam War

The Vietnam war (norsk) og The vietnam War (svensk) (9,2 på IMDB). Fantastisk tv-serie af Ken Burns og Lynn Novick. Handler også om et stærkt polariseret samfund.

17. feb 2018
Under fire øjne

Under fire øjne (se/optag) (8,0 IMDB). Ældre britiske kulturpersonligheder interviewes af en ældre britisk professor i en hel time uden gimicks eller afbrydelser. TV som i gamle dage.

17. feb 2018
Safety not guaranteed

 Safety not guaranteed (se/optag) (7,0 IMDB). Sød romantisk komedie med hende den pæne fra Parks and Recreation.

16. feb 2018
Dokumania: Min film om Scientology

Dokumania: Min film om Scientology (se/optag) (6,7 IMDB). Ved den store rumkejser Xenu! Den altid nysgerrige og intelligente Louis Theroux kigger nærmere på Scientology. Men når man filmer ned i gak-gak afgrunden filmer den tilbage. Ret morsom og alligevel trist film, hvor aggressive Scientologer sværmer storlyvende om filmholdet.

Kan minde en om, at personlig integritet er noget af det vigtigste i denne verden.

Der er i øvrigt mere Louis Theroux på NRK.

16. feb 2018
Cornelias kärlek

Cornelias kärlek (se/optag) (7,4 IMDB). Rumænerne lever i et korrupt samfund hvilket der kan komme ætsende onde film ud af. Denne vandt Guldbjørnen.

15. feb 2018
En verden udenfor (The Shawshank Redemption)

En verden udenfor (The Shawshank Redemption) (se/optag) (9,3 IMDB). Verdens bedste film! Nummer 1 på IMDBs Top 250-liste!

En udmærket film om en uskyldig mand, der går så gruelig meget ondt igennem i to timer og 8 minutter. For derefter at blive (spoiler! spoiler!) belønnet med Paradis.

En udmærket film, men ikke videre børnevenlig. Det er virkelig to timers grum, sadistisk, non-stop ydmygelse.

Hvor siger verdens største filmdatabase så at det er verdens bedste film? Tjo, det skyldes både at den er god, kristen og sadistisk. Men også at The Godfather- og The Dark Knight-fans kæmpede så hårdt om førstepladsen på IMDB Top 250, at den gik til En verdens udenfor (nærmere forklaringer og spoilers i massevis).

Og nu er den altså din for altid i 720p hvis du klikker på den og trykker Optag (i TV4ever).

12. feb 2018
Dame, konge, es, spion (Tinker, Tailor, Soldier, Spy)

Dame, Konge, Es, Spion (Tinker, Tailor, Soldier, Spy) (se/optag) (7,1 IMDB). John Le Carrés klassiske spionroman med George Smiley som efterretningsagenten, der skal finde muldvarpen i den britiske efterretningstjeneste. Der er gode skuespillere, indviklet plot og glade anmeldere. Men den er uegnet for børn og - til dels - folk, der forventer sig kulørt James Bond-ramasjang.

Dame, konge, es, spion er en meget langsom og grundig affære.

Den er formentlig kommet på tilbud fordi Gary Oldman for tiden spiller Winston Churchill i biograferne.

12. feb 2018
Flip & Flop - Mission: Umulig

Flip & Flop - Mission: Umulig (se/optag) (6,6 IMDB). Da jeg var barn købte jeg med fornøjelse Flip&Flop tegneserier (brugt) for mine lommepenge. Det have et par gode følger.

Jeg lærte mig selv at tegne mænd med store næser, bidske hunde, elefanter og krokodiller og uhyrer ved at lægge madpapir over tegningerne.

Jeg kom også tæt på at få en komplet samling af første danske serie. Men jeg fik aldrig fat i to af de sjældne albums. Og det har nok været medvirkende til at jeg siden aldrig har samlet på noget fysisk (jeg har en del komplette digitale samlinger, fx. SKAM, Matador og masser af andre film, tv-serier og bøger). Men skidt med det. Tegneserier skal være i umulig god stand for at være penge værd og mine har været det meste af boligblokken igennem i sin tid.

Jeg lærte at der er forskel på gode og dårlige historier. Flip&Flop er sjovt tegnet. Men efterhånden som jeg begyndte at læse bedre historier, syntes jeg at Flip&Flop-historierne haltede mere og mere. Til sidst fandt kun Mission modgift i Pestlandia og Gak Gak Gade 13 (ikke Flip og Flop, men samme tegner) nåde for mine øjne.

Og nu er der en computeranimeret film. Jeg kommer ikke selv til at se den eller udsætte mine børn for den. Filmen er ikke god. Men nostalgikerne på DRs hjemmeside, Facebook (tsk tsk), er dog tilfredse.

12. feb 2018
Mexico's Most Wanted

Mexico's Most Wanted (se/optag) (6,4 IMDB). Kulørt Mexicansk historie om en maskeret sanger, der også røver banker. Formentlig af gode og rørstrømske grunde.

12. feb 2018
En festlig uge på ARTE

Paul Verhoeven, Master of Provocation (se/optag). Den uartige og livsglade dreng på snart 80 år taler om sine vidunderligt provokerende film. Selv de dårlige film er underholdende.

Cult Film Locations (se/optag). Vi ser hvor Harry Potter, Ringenes Herre, Tiger på spring, drage i skjul og Amelie blev optaget.

Robot monster (se/optag). Vildt dårlig kultfilm. En af verdens værste film.

Dr. Goldfoot and the Girl Bombs (se/optag). James Bond-parodi med italiensk tale og tysk tekst. En af verdens dårligste film.

Mange flere rædsomme film (se/optag). Brrr.

Landet hvor prostituerede ikke eksisterer (se/optag). Sverige.

Landet hvor folk bliver afhængige OxyContin (se/optag). USA.

 

 

 

9. feb 2018
Bryllupskaos

Bryllupskaos (se/optag) (7,0 IMDB). Der er lette og ofte vederkvægende grin i stereotyper: jyder-københavnere, mænd-kvinder, ateister-troende. Nogle gange er grinene også lidt forbudte:  danskere-arabere, danskere-franskmænd, franskmænd-arabere, franskmænd-jøder, franskmænd-asiater.

I Bryllupskaos kan alle større etniske grupper i Frankrig mødes med (sjove, måske korrekte) fordomme og ende i en velbelyst, didaktisk og lykkelig slutning, der giver håb for samfundet og menneskeheden. En slutning hvor alle figurer - og de fleste tilskuere - har lært deres lektie, set forbi stereotyper og nydt skuespillernes skønhed og arbejdsfrihed.

Fast-paced and well-acted family comedy siger at etnisk forviklingskomedie har sin egen genre i Frankrig og at Bryllupskaos er en strålende og seværdig film.

Humørforladte Martin fra Sverige er vred på filmen. Hvilket vel også taler til filmens fordel.

Stereotyp-humor er en let genre, ligesom "Sej panser, der går dine egne veje og er ligeglad med hvad chefen siger" er en let genre. Men derfor behøver film i genren ikke at være dårlige.

Bare lette anretninger.

8. feb 2018
Traitors

Traitors (se/optag) (6,4 IMDB). Marokkanske pig-punk-bands er interessante. Narkosmugling er interessant. Havde filmen bare kunne holde dampen oppe mod slutningen, ville den have været rigtig seværdig.

8. feb 2018
Melodi Grand Prix/Melodifestivalen 2018

Det hedder Melodi Grand Prix i Danmark og i Norge. Svenskerne kalder det for Melodifestivalen.

Alle steder drejer det sig om at klæde sig ud, skrive en letforståelig tekst og så blæse den ud, så folk overvældes og henrives.

5. feb 2018
Sound of noise

Sound of noise (se/optag) (7,3 IMDB). Svensk komedie om en bande trommegale svenskere, der terroriserer lokalsamfundet med deres ustoppelige rytmeglæde.

5. feb 2018
Mediterranea

Mediterranea (se/optag) (6,5 IMDB). Lykkeriddere tager fra Afrika til Europa i søgen efter bedre liv. Det får de ikke.

5. feb 2018
Tusen ganger god natt

Tusen ganger god natt (se/optag) (7,1 IMDB). To dygtige (og pæne) skuespillere, Juliette Binoche og Nicolai Coster-Waldau, futter rundt i en velfotograferet blanding af internationalt dram og familiedrama. Nok kun for fanst af skuespillerne.

5. feb 2018
Fortiden

Fortiden (se/optag) (7,8 IMDB). Trekantsdrama. Smukke aktører. Anmelderrost. Men to mand og en kvinde.

2. feb 2018
Your sister's sister

Your sister's sister (se/optag) (6,7 IMDB). Trekantsdrama. Men det er en komedie, alle aktører er smukke og det er to (smukke) kvinder og én mand. Så det går nok.

2. feb 2018
Amour

Amour (se/optag) (7,9 IMDB). Gammel kærlighed ruster ikke, men det gør kroppene og instruktør Michael Haneke er altid mand for at spænde tommelskruen.

De danske anmeldere var begejstrede.

2. feb 2018
Le Bureau

Le Bureau (se/optag) (8,5 IMDB). Kritikerne og brugerne elsker serien. Alle 30 afsnit. Som "Homeland" bare bedre. Smukke franske skuespillerinder i fare i Mellemøstlige brændpunkter.

29. jan 2018
En aften med Michael Bublé

En aften med Michael Bublé (se/optag). Hurtigt! Ring til mor. Der er Michael Bublé på NRK. Og husk hende på at hun formentlig godt kan se/optage det med TV4ever.

Det er en fin koncert fra BBC med skønsang og spas hvor Michael fx. går forklædt ud blandt de civile.

Og husk, I Danmark serverer vi altid Kriminalkommissær Barnaby til dessert.

29. jan 2018
Don Jon

Don Jon (se/optag) (6,6 IMDB). Don Jon er en rigtig Don Juan, der til beskuerens glæde kan gafle alle de labre damer. Men kan han nu også elske rigtigt? Tjo, den ender vist godt. Splittet anmelderstand i Danmark.

27. jan 2018
Shadow Dancer

Shadow Dancer (se/optag) (6,2 IMDB). ja, det er jo nydelige mennesker og de presser og sviger hinanden og det er ikke helt let at vide, hvad man selv skulle have gjort. Anmelderne er delt. Nogle finder filmen dødspændende, andre keder sig.

26. jan 2018
Snowpiercer

Snowpiercer (se/optag)

Så den på 40 minutter. Dum og sadistisk. Den blinker også umotiveret, når det skal være mere dramatisk. Meget skidt instrueret. Slow-motion i tonsvis.

Den er lidt en børnefilm, men den er for sadistisk og langtrukken til at glæde børn.

Manuskriptet er stygt og Ed Harris, der spiller klog er, som altid, et gyseligt, uoverbevisende syn. Han har blå øjne. Han er ikke klog.

Dårligere anmeldere kunne godt lide filmen.

25. jan 2018
Hard Sun

Hard Sun (se/optag) (6,7 IMDB). Hard Sun er sådan noget man ser, når man vil hade tv-serier.

  • Frygteligt, tåkrummende, intelligensfornærmende plot
  • uinteressante figurer med dramatiske forhistorier
  • nydannet panserpar, der er hhv. meget maskulin og meget feminin, men går lidt skævt af hinanden
  • mange påkaldelser af modernitet
  • masser og masser af vold
  • en del splat

Altsammen helt ligegyldigt.

DR klasker den slags sammen i to-afsnitspakker for at folk ikke rømmer allerede efter første afsnit.

For det er nemlig utrolig dumt og mætter slet, slet ikke.

22. jan 2018
Hjemløs på Instagram

Hjemløs på Instagram (se/optag). Dansk mor og datter-team tager til Los Angeles for at komme væk fra datters ex-partner og være nær datters nuværende partner.

De ernærer sig som tiggere i Los Angeles.

Normalt kigger 20.000 mennesker med i disse liv levet uden den store værdighed og omtanke.

Men med DRs dokumentarhold på pletten, kan flere lære hvordan det er at være tigger indefra.

Det er en slags ond udgave af På rejse med Riising og mor.

22. jan 2018
Der er pænt ude i verden
19. jan 2018
Sømanden & Juristen - historier fra et hospice

Sømanden & Juristen - historier fra et hospice (se/optag). To mænd ligger for døden. De skal nå det sidste og forlige sig med deres skæbne. En meget fin dokumentar af Anders Agger.

18. jan 2018
Smagen af rust og ben

Smagen af rust og ben (se/optag) (7,5 på IMDB). Jeg kan godt lide genren "Tilfældige ting sker for folk på samfundets bund".  Smagen af rust og ben havde masser af den slags.

Meget velinstrueret og gode skuespillere. Marion Cotillard er også meget nydelig.

Hvad hun vil med sådan en stor, stærk mand, når der stadig er kulturskribenter med forfinet smag ledige på markedet, fatter jeg ikke.

Jules Evans kommenterer det således i Ecstatic violence in the films of Jacques Audiard:

Violence is glamorized, aestheticized, even sacralized – moments of ultra-violence are moments of redemption for the hero [...] Violence is also eroticized [...] the heroine watches the hero bare-knuckle boxing and is turned on. Real men fight and kill.

15. jan 2018
Force Majeure/Turist/Snow Therapy

Force Majeure (se/optag) (7,3 IMDB). Et nydeligt, svensk IKEA-par omkring de 40 tager til et nydeligt, fransk skisportssted og får taget nydelige og fine billeder af sig selv og deres nydelige børn.

Og så bliver der ellers talt passivt-aggressivt, kontorsprog, angstsprog og en hoben andre frygtelige sprog.

Turist/Force Majeure er den bedste film, jeg har set i årevis og er fuldt ud på højde med det bedste Bergman og Moodysson.

Man kan til ethvert tidspunkt (for nuværende) se Turist/Force majeure med danske tekster på Filmstriben. Men med TV4ever kan man komme til at eje denne fremragende svenske film for evigt.

Den kommer med min varmeste anbefaling og rummer pointer, lag og paralleler nok til at diskutere en hel aften.

Særligt egnet til nydelige middelklassepar og middelklassepar-wannabes omkring de 40.

Alle Ruben Östlunds film er seværdige (også den nye The Square).

15. jan 2018
Min far Toni Erdmann

Min far Toni Erdmann (se/optag) (7,5 IMDB). "Stram og forpint forretningsdatter opsøges og reddes måske af fjollet skolelærerfar. Fars fjolleri smitter af på hovedperson, der [...] Ret lang og trist, med lidt sexy sexy til at få folk til at hænge på."

Men så tog jeg mig sammen og så resten af den 2 timer og 45 minutter la(aaa)nge tyske drama-komedie. Og blev faktisk charmeret og overbevist - eller noget i den retning.

Det er en god historie, skuespillerne er fremragende og den avancerede omgang med Tjekhovs pistol og konventioner, er faktisk ret kildrende. Næsten tre timers pinlighed er en pointe i sig selv.

De rigtige anmeldere var så glade, som det er muligt at være.

Jeg ser den næppe igen. Men dårlig var den alligevel ikke.

Over 100.000 danskere så den i biografen.

Har man det svært med tysk tale/svenske tekster, kan man se den på Filmstriben eller Blockbuster. Eller vente til den kommer på en af de andre kanaler.

15. jan 2018
Næste stop

Næste stop (se/optag) (7,8 IMDB). "Sjå sjå. Mor er bare en li-le schmule fuld." Tragisk mor og datter i meget rost kortfilm.

NRK fortsætter i sporet hvor fem kvinder i Forført av spriten fortæller hvordan deres liv i rushelvete var.

Ramte børn kan så spejle sig i Fyllefant skal selv ha bank.

De unge kan lære en billig lektie i På fylla.

Endelig kan man se et par mennesker drikke sig ihjel sammen med Louis Theroux.

På DR er det meste udløbet. Evigt ejes kun det optagne.

12. jan 2018
Broen 1-4

Broen 4 (se/optag) (8,6 IMDB). En kvindes brutalt myrdede lig dukker op og detektiverne må gøre et eller andet ved det. Broen kører nu på 7. år. I Danmark kan man kun få sæson 4. Men i hhv. Norge og Sverige er alle afsnit fra alle sæsoner tilgængelige et stakket stund endnu.

12. jan 2018
The C word

The C word (se/optag) (7,7 IMDB). Nogle mennesker dør ikke gamle, glade og mætte af dage. De dør unge, smukke og intelligente. Lisa skrev om sin sygdom i realtid og BBC lavede en (anmelderrost) film om hendes vej til døden.

John Underwood, en anden anbefalelsesværdig kræftskribent, er indtil videre stadig levende.

12. jan 2018
En nat i Havanna

En nat i Havanna (se/optag) (6,8 IMDB). Tre unge, smukke mennesker vil have mere frihed og flere penge. Anmelderne sagde at der var lidt for meget sex i filmen. Den var produceret af Spike Lee og klarede sig fint på diverse festivaler,.

11. jan 2018
Inside Llewyn Davis

Inside Llewyn Davis (se/optag) (7,5 IMDB). "Med gitaren på slep reiser den unge folkemusikeren Llewyn Davis rundt i New Yorks kalde vintergater. Folkemusikk er ikke en populær sjanger i 1961, og Davis lever fra hånd til munn hos venner mens han strever med å skaffe seg spillejobber."

Men den er lavet af Coen-brødrene og elsket af anmelderne.

8. jan 2018
Rabbit hole

 Rabbit hole (se/optag) (7,0 IMDB). Ligesom kærlighedshistorier bliver mere troværdige og vedkommende, jo smukkere de involverede er, bliver tragedier også mere troværdige og vedkommende, når aktørerne er smukke. Skønne Nicole Kidman og mandige Aaron Eckhart begræder et sønnetab på smukkeste vis i en film, der endog skulle være ganske god.

8. jan 2018
Missions

Missions (se/optag) (6,8 IMDB). Lidt rum-ramasjang om at tage til Mars. Heldigvis med et par nydelige, franske skuespillerinder. 10*26 minuter, altså ca. 4 timer. Blev så populær at en sæson 2 er på vej - hvilket betyder manuskriptkrumspring og træden vande i de senere afsnit. Her er hurtigspol dit aldeles rimelige modsvar.

Og nu vi taler (franske) tv-serier med pludselig sæsonforlængelse: de første tre-fire afsnit af Les Revenants er fremragende. Se dem, men undgå de resterende 12. Det er bare mere af det samme og træden vande.

(Ærværdige, gamle Prison Break er skoleeksemplet på pludselig l sæsonforlægelse. Sæson 1 t.o.m. afsnit 7 har voldsom fremdrift og konsekvens. Derefter er det gentagelser og forlængelser i de følgende - hold  fast - 83 afsnit)

4. jan 2018
To dage, én nat

To dage, én nat (se/optag) (7,4 IMDB). Skal kollegerne nyde en lille bonus i anlednng af Sandras fyring? Eller skal Sandra beholde arbejdet mens de mister den lille bonus? Et interessant spørgsmål i disse X-factor tider.

Et lille, tæt drama med den underskønne Marion Cotillard i hovedrollen. Keder man sig under det vedkommende socialrealistiske drama, kan man altid øve sig i at charmere hende på fransk "Mais bien sur, nous sommes grand au Danemark [ler overgivent og mandigt på fransk]... Mais, je vous trouve trés charmant mme Cotillard [gør noget charmerene med øjenbrynene]" etc. etc.

3. jan 2018
Brokeback Mountain

Brokeback Mountain (se/optag) (7,7 IMDB). Jack og Ennis tager på fisketur sammen. Og kysser. Storslået natur. smukke mennesker og violiner.

1. jan 2018
Skammerens datter

Skammerens datter (se/optag) (6,0 IMDB). Kombineret fantasy- og svenskkursus for de ca. 12-årige.

1. jan 2018
Nationalskjaldene: Larsen, Springsteen, Bowie, Jackson, Dylan...

Lidt snik-snak om og med de populære musikere

1. jan 2018
Moonrise Kingdom

Moonrise Kingdom (se/optag) (7,8 IMDB). Morsom, pusserløjerlig, bittersød. Men den har vist egentlig ikke mere på hjerte.

En trope-samling med dyre/kult skuespillere i uvante roller. Bill Murray, Frances McDormand, Bruce Willis, Edward Norton, Tilda Swinton, Harvey Keitel.

Leflegøjen, der har instrueret (Wes Anderson), kan også afsløre de fine skuespillere på så sjove måder, at der bliver klappet til hipster-forevisninger.

Nuvel:

To utilfredse, forelskede tolvårige stikker af sammen og jages rundt på øen.

Det hele slutter

Så leflegøjen kan sin dramaturgi. Det er der ingen tvivl om.

Men mener han noget som helst med sin trope-samling og stiliserede billeder?

Nej, nok ikke. Men kritikerne var generelt glade for at få morsom, pusseløjerlig, bittersød, dramturgisk korrekt komponeret anretning.

31. dec 2017
Drabet

Drabet (se/optag) (6,8 IMDB). Sådan en film hvor de råber. Et drama.

30. dec 2017
Diktatoren

Diktatoren (se/optag) (8,5 IMDB). Komikeren Chaplin gjorde grin med diktatorer og især én. Filmen måtte til at begynde med ikke vises i England, fordi man ville tækkes de uredelige, voldelige galninge. Men da England og Tyskland havde erklæret hinanden krig, blev det tilladt at vise filmen i England. I Spanien fik de først filmen at se i 1975 efter Franco-styrets fald.

I Danmark fik vi lov til at se filmen et par år efter nazisterne var blevet smidt ud.

Wikipedia-artiklen om Den Store Diktator er ret god. Autoritære regimer, religioner og kulturer er noget bras.

29. dec 2017
Det gyldne kompas

Det gyldne kompas (se/optag) (6,1 IMDB). Kulørt, men kun delvis vellykket børneunderholdning baseret på Philip Pullmans bog.

28. dec 2017
Fanny og Alexander

Fanny och Alexander (se/optag) (8,1 IMDB). En stor og kærlig familie har en festlig juleaften. Derefter bliver det hele meget værre. Bergman i topform. Låner dele fra Anders Samulesens biografi.

Kan til ethvert tidspunkt fås med danske tekster på Filmstriben. Fordi vi i Danmark forærer hinanden og de opvoksende generationer, viden, underholdning og civilisation.

26. dec 2017
En mand der hedder Ove

En mand ved navn Ove (se/optag) (7,7 IMDB). Den sure, forbitrede, livsuinteresserede nabo (spillet af kommissær Wallander) bliver rar, da en levende familie flytter ind ved siden af. Baseret på Fredrik Backmans bestseller og nomineret til to Oscars-statuetter. Informations anmeldelse burde give kløe i optagefingeren.

Fås også med dansk tekst 25.12.2017 kl. 20.00 på DR 2.

25. dec 2017
Fortæl det ikke til nogen

Fortæl det ikke til nogen (se/optag) (7,5 IMDB). En noir-film behøver ikke være superrealistik. Bare helten er ude hvor han ikke kan bunde, og der kommer en evig strøm af dejlige damer og barske mænd, opfylder den kravene. Og Fortæl det ikke til nogen er et mesterværk. Damerne er dejlige, de barske mænd (m/k) er rigtig slemme og mysteriet er mudret og vrider og vender sig hele vejen mod slutningen.

Det er en umådelig fornøjelig film og kommer med mine varmeste anbefalinger.

En lille hjælp: nogle af  de dejlige damer minder lidt vel meget om hinanden. Vær hurtig til at stemple dem som søster, svigerinde, svigerindes kone osv. Så skulle du kommer nogenlunde uforvirret gennem den del af historien. Lad i øvrigt være med at se forfilm eller læse anmeldelser. Jo mere mysterie, jo bedre.

Egnet ttil aldergruppen: 35-65 år.

I watched Tell No One, the French thriller, over a year ago. I’ve been trying to find similar movies. The person on the content team who acquired it said it’s the only one like it in the world.

siger de i Netflix' laboratorium.

25. dec 2017

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge konstruktive kommentarer.