Sådan bruger vi Apple Fotos
Apple Fotos har fået en opdatering i det nyeste iOS 15. Det har givet forbrugeren nogle nye redskaber, som gør appen mere anvendelig.
Selvom at Apple Fotos er blevet bedre i iOS 15, og vi stadig bruger appen hele hele tiden, er det dog aldrig blevet vores favorit-app.
Det skyldes, at vi foretrækker andre apps at redigere vores flotte fotos på – med det betyder ikke, at Apple Fotos ikke er en brugbar app.
Vi har stukket hovederne samme på redaktionen og fundet ud af, hvornår vi egentlig bruger Apple Fotos – og hvornår vi ikke gør.
Her bruger vi altid Apple Fotos
1. Når vores billeder vender forkert
Det lyder måske mærkeligt, men vi tager gang på gang billeder, der vender forkert.
Det skyldes, at vores iPhone ikke altid forstår, om den er på højformat eller bredformat. Det gør heldigvis ikke noget, da vi nemt kan vende billedet om i Apple Fotos.
Vi finder billedet inde i appen, klikker på Rediger, herefter logoet med to pile, der indikerer, at vi kan vende fotoet om.
Herefter klikker vi på den hvide firkant med en pil over øverste højre hjørne. Nu drejer billedet 90 grader hver gang, vi trykker på knappen.
I den nyeste version af Apple Fotos, kan du også vende video om. Det er smart, hvis dit kamera igen ikke kunne finde ud af, om du ville filme i højformat eller bredformat.
2. Vi beskærer vores billeder med Apple Fotos
Under samme menu, som når vi vender billederne i Apple Fotos, beskærer vi også vores billede. Vi bruger den, hvis vi vil skære noget fra, som vi ikke skal bruge. Eller hvis vi vil zoom ind på noget.
Vi vælger sommetider også et nyt format til vores foto. Det gør vi ved at trykke på ikonet nede i højre hjørne, hvor vi kan vælge hvilket format, billedet skal være i.
3. Apple Fotos er smart til markeringer
Vi bruger vores kameratelefoner på arbejde hver dag. Vi tager fx billeder af ting og tekster, som vi skal huske.
Sommetider er det dog nødvendigt, at vi kan skrive nogle oplysninger på billedet eller fremhæve noget, vi gerne vil, at fx kolleger også lægger mærke til.
Når vi bruger Apple Fotos, trykker vi igen Rediger. Herefter kommer vi ind i redigerings-modulet, hvor vi kan se en lille cirkel med tre prikker.
Når vi trykker på det ikon, får vi mulighed for at trykke på Markering. Herinde kan vi skrive og tegne på billedet, men vi kan også trykke på cirklen med et plus i.
Nu kan vi fx indramme ting med firkanter og cirkler. Vi kan også tilføje tekst eller indsætte vores underskrift.
En sjov detalje er dog, at vi kan indsætte et forstørrelsesglas, som zoomer i billedet. Det er meget brugbart, hvis vi fx skal vise særlige detaljer i billedet.
4. Apple Fotos klarer de små og hurtige forbedringer
Apple Fotos kan selvfølgelig også redigere et foto. Vi bruger dog ofte andre apps, når vores redigering skal være rigtig god. Men det betyder ikke, at vi ikke sommetider bruger Apple Fotos til at redigere vores billeder.
Trykker vi igen på Rediger, kan vi vælge det lille ikon, der forestiller en knap, du kan skrue på.
Herinde kan vi justere lyset, farven eller gøre fotoet sort-hvid. Det er ofte under Lys-kategorien, vi laver vores små forbedringer af vores fotos.
Har du fx taget et foto af et stykke papir eller en skærm til en konference eller forelæsning, så bruger vi Apple Fotos til at gøre teksten skarpere.
Vi gør det ved at at øge kontrasten, trække Sort punkt ned og hæve glanslyset og eksponeringen.
Nu er den sorte tekst helt sort og den hvide baggrund er helt hvid. Det gør det ofte meget nemmere at læse teksten.
Her bruger vi ikke Apple Fotos
Som sagt, bruger vi Apple Fotos hele tiden, men sommetider gør vi ikke. Der er nemlig nogle opgaver, andre apps klarer meget bedre.
1. Redigerer de lækre fotos
Apple Fotos er ikke appen, vi bruger, hvis vi har taget et lækkert foto med vores iPhone eller almindeligt kamera – som skal redigeres lækkert.
Vi foretrækker mange andre apps til at redigere vores fotos i, hvis det skal foregå på telefonen. Vi bruger fx den gratis SnapSeed, som både er mere brugervenlig og giver mere kontrol.
2. Sætter vores video sammen
Ligesom vi mangler kontrol, når vi redigerer vores fotos. Så mangler vi også kontrol over vores video, når vi bruger Apple Fotos.
Vi er tilfredse med de små ændringer, vi kan gøre i Apple Fotos, men skal det være vildere og bedre, bruger vi andre apps. De giver os fx mulighed for at tilføje lækre effekter til vores video.
3. Når vi gemmer vores fotos
Apple Fotos søgesystem er blevet væsentlig opgraderet i iOS 15. Nu kan man fx sortere sine billeder efter forskellige tidsperioder.
Vi foretrækker dog stadig, at vores billeder ikke kun ligger på Apple Fotos. Vi tømmer nemlig ofte ud i vores fotos på kameratelefonen, da de automatisk bliver uploadet til fx Google Photos eller en anden service.
Indtil videre er søgefunktionen i Google Photos en tand bedre end i en iPhone – plus lagringspladsen er gratis.
4. Finder inspiration til redigeringen
I flere andre apps til fotoredigering kan du få ideer og guider til, hvordan du kan redigere dine billeder.
Apple Fotos har ikke denne funktion, men tilbyder kun nogle forudindstillede redigeringer. Vi kan godt lidt, at de andre apps fx tager os i hånden og lærer os, hvordan vi fx giver vores foto et 70’er look, ligesom billedet oven over.
Photocredit: Tyler Lastovich / Unsplash.com